Der er tre danske børn tilbage i de syriske fangelejre, som skal til Danmark. Derudover er der mindst et barn med dansk indfødsret, som også har ret til statsborgerskab i et andet land og ni børn med dansk indfødsret eller tilknytning til Danmark, som befinder sig i nærområdet. Børnene er mellem fire og ni år gamle. De har gennemlevet bombeangreb og skyderier og været vidne til, at deres nærmeste blev dræbt.
To af børnene i al-Roj fangelejren fik i marts 2023 tilbud om at komme hjem til Danmark, men indtil videre har moderen valgt at blive med sine børn i Syrien. Hun kan ikke overskue at skulle skilles fra børnene, når hun bliver fængslet i Danmark. Børnene har tidligere været skilt fra deres mor i fire måneder i de syriske fangelejre og er stadig meget påvirket af adskillelsen. RTC arbejder for, at hun kan blive surrogatfængslet med sine børn i Danmark.
Det tredje barn, der skal til Danmark, er den eneste danske dreng fra fangelejrene, der stadig mangler at få tilbud om hjemtagelse med sin mor. Han er stærkt underernæret, har granatsplinter i kroppen, angstanfald, PTSD og andre lidelser.
LÆS MERE OM DET SIDSTE BARN HER SOM REGERINGEN IKKE VIL TAGE HJEM MED HANS MOR
HVORDAN ER BØRNENE ENDT I FANGENSKAB OG PÅ FLUGT? Børnenes forældre rejste angiveligt til Syrien for at leve i det såkaldte kalifat. Ved kalifatets fald er kvinder, mænd og børn blevet indespærret i de kurdisk kontrollerede fangelejre og fængsler eller flygtede til byer eller lande i nærområdet.
Omkring 10.000 ikke-irakiske udenlandske statsborgere fra 60 forskellige lande har været tilbageholdt i de kurdisk-kontrollerede lejre i det nordøstlige Syrien efter kalifatets fald. Størstedelen af dem er børn under 12 år.
Ifølge politiets efterretningstjeneste og Justitsministeriet har omkring 30 børn med tilknytning til Danmark været indespærret i de syriske fangelejre, al-Roj og al-Hol.
Samlet set har 50 børn af danske statsborgere eller forældre, der tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark, opholdt sig i fangelejrene samt i de nærliggende lande og områder i Syrien, efter at Islamisk Stat blev nedkæmpet.
12 voksne danske statsborgere har været fanget i hovedsageligt det kurdisk kontrollerede område i Syrien, men også i de omkringliggende lande.
UDREJSTE DANSKERE
Ifølge PET er mindst 159 danskere rejst ud for at opholde sig hos militante islamistiske grupper i Syrien og Irak. Knap halvdelen har forladt området igen. Man skønner, at en tredjedel er dræbt.
18 personer i Danmark er blevet dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat eller for at have forsøgt at rejse ned til kalifatet.
Der er ikke eksempler i Danmark på, at hjemvendte Syriensfarere har været indblandet i terror efter, at de kom hjem, men man har set enkelte eksempler i andre europæiske lande. Størstedelen af de terrorhandlinger, der har været i Vesten de senere år, er begået af personer, der ikke har været i konfliktområder.
I 2019 hentede Danmark en forældreløs baby og en hårdt såret 13-årig dreng hjem. Derudover samarbejdede den danske stat med de franske myndigheder om at evakuere to forældreløse børn med dansk-fransk baggrund fra Syrien til Frankrig.
I oktober 2021 blev 14 danske børn og deres mødre hentet hjem til Danmark. Mødrene blev med det samme arresteret og varetægtsfængslet af det danske politi.
I foråret 2023 blev det besluttet, at yderligere fire danske børn og deres to mødre kunne komme hjem til Danmark. To af børnene landede med deres mor i Danmark i juni 2023. Moren er varetægtsfængslet og børnene bor med deres familie.
De andre børn, der er kommet hjem, er også netværksanbragt hos pårørende i Danmark. RTC har fortsat kontakt med børnene og deres familier.
Moderaterne, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet mener, at børnene skal hentes hjem til Danmark – også selvom det betyder, at mødrene skal med. Flere af de andre borgerlige partier og Socialdemokratiet vil kun hente børnene hjem, hvis mødrene siger ja til at blive skilt fra dem.
Uenigheden i regeringspartierne medførte, at man i foråret 2023 indgik et politisk kompromis, så kun den ene af de to sidste familier i fangelejrene, hvor mødrene har fået frataget deres statsborgerskab, fik lov at komme hjem. Regeringen vil kun tage den sidste dreng hjem, hvis moderen siger ja til at blive adskilt fra ham, også selvom børnefaglige eksperter fra Danmark har vurderet, at det vil være skadeligt for drengen, og det er tvivlsomt, om det juridisk er muligt.
Indtil maj 2021 ville den tidligere Socialdemokratiske regering hverken hente de danske børn eller deres mødre hjem fra fangelejrene, men efter et massivt pres nedsatte regeringen en taskforce, som havde til opgave at vurdere, om børnene kunne hjembringes uden deres mødre. Det vurderede taskforcen ikke var muligt, og regeringen besluttede derfor i maj 2021 at repatriere 14 danske børn og deres tre mødre, som på det tidspunkt havde dansk statsborgerskab. En af mødrene har efterfølgende fået frataget sit danske statsborgerskab. De to andre mødre er etniske danske.
Det kurdiske selvstyre har gentagne gange appelleret til, at lande udenfor Syrien og Irak henter deres statsborgere hjem. De vil som udgangspunkt ikke give tilladelse til, at mindreårige børn kommer hjem uden deres mødre medmindre barnet er forældreløst.
USA, FN og en lang række humanitære organisationer opfordrer også til, at man henter sine borgere hjem. Forholdene i fangelejrene er af flere aktører blevet kritiseret og kaldt helvede på jorden. Der er mangel på rent drikkevand og mad og børnedødeligheden i fangelejrene er ekstrem høj.
Der er næsten daglige angreb fra Islamisk Stat og Tyrkiet i området omkring fangelejrene, og inde i lejrene er der optøjer, drab og teltbrande. Islamisk Stat stod i vinteren 2022 bag en blodig befrielsesaktion mod et nærliggende fængsel for mandlige IS-sympatisører. Det kostede flere hundrede mennesker livet og omkring 400 indsatte med tilknytning til Islamisk Stat flygtede og er nu igen på fri fod i området.
Ifølge eksperter og efterretningstjenester er der konstant fare for, at børnene kan blive bortført af Islamisk Stat.
Denne side er sidst opdateret den 13. november 2023
